Gallery NB

Comissions

Virksomheder har mulighed for at straksafskrive kunstkøb op til 34.400 kr. pr. værk.
Kunstværker over dette beløb kan afskrives med 25% pr. år

Fakta:

Til gavn og glæde for både medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere er beløbet for straksafskrivninger på kunst løbende blevet hævet.
Afskrivningsordningen for virksomheders køb af kunst blev indført allerede i 2002. Der skelnes mellem kunstværker, der hænges eller stilles op, og kunstværker, som er en integreret del af en bygning.

Det vil sige, at virksomheder kan afskrive på:

  • udgifter til køb af originale billedkunstneriske værker
  • udgifter til kunstnerisk udsmykning, som er en del af bygningen.

Hvad er originale billedkunstneriske værker, der kan afskrives?

  • Her menes malerier, skulpturer, grafik, fotografisk kunst, installationskunst og lignende. Når det gælder grafiske og fotografiske værker, er det et særskilt krav, at de er nummererede og signeret af kunstneren og kun fremstillet i et begrænset oplag. Reproduktioner er ikke omfattet af reglerne.
  • Kunstværket skal være et førstegangskøb og det kan købes af et galleri, der har kunstværket i kommission fra kunstneren.
  • Reglerne kan ikke anvendes, hvis virksomheden køber kunstværket af en kunstner, som er i familie eller på anden måde nærtstående til virksomhedens ejer.

Der er ingen øvre grænse 
Udgifter til køb af kunstværker, der hænges op eller stilles op i virksomhedens lokaler, kan uanset beløbets størrelse afskrives efter den såkaldte saldometode med 25 % om året. Altså efter samme regler som inventar.

Kunstnerisk (mural-)udsmykning, der kan afskrives
For kunstnerisk udsmykning, der er muret, fastnaglet eller på anden måde fastgjort til eller på en bygning eller dennes nære omgivelser gælder det, at virksomheders udgifter til den kunstneriske udsmykning af bygningen kan afskrives med 4 % årligt.
Det er uden betydning, om den kunstneriske udsmykning udføres i tilknytning til opførelse eller ombygning af ejendommen eller på et andet tidspunkt.

Reglen kan ikke anvendes ved udsmykning af en- og tofamiliehuse.
Hvis der er tale om en kombineret kontor/forretnings- og beboelsesejendom, gælder afskrivningsadgangen kun for udsmykning af kontor/forretningsdelen.

Galleri NB står til rådighed med rådgivning og korrekt fakturering. 
Galleriet har en stor port folio af afskrivningsberettigede kunstværker. Et totalt overblik over tilgængelige kunstværker kan findes på: NB-Available-Art

en_GBEnglish (UK)